Mange danskere benytter cyklen som transportmiddel til og fra arbejde. Mange døjer dog med ondt i ryggen når turen bliver længere, og det kan skabe ubehag både på cyklen og når man møder på arbejde. Heldigvis kan du forbedre ergonomien på din cykel markant med tre hurtige justeringer. De fleste af justeringer kan klare på egen hånd, mens du for nogle muligvis må have hjælp hos din lokale cykelhandler. Der er ingen der har lyst til at have ondt i ryggen på kontoret eller på cyklen, derfor kan du med fordel benyttede disse nedenstående råd.

 

Find den rigtige cykelsadel og indstil efter behov

 

Cykelsadlen virker måske som et ligegyldigt komponent på din cykel, men sandheden er en helt anden. Cykelsadlen er ét af kun tre kontaktpunkter mellem brugeren og cyklen, og har enorm betydning for din komfort når du kører. Det er først og fremmest vigtigt at vælge den rigtige sadel. De fleste cykler er udstyret med en cykelsadel der matcher cyklens geometri og derfor burde være glimrende fra start. Nogle mennesker har dog særlige behov, grundet kropsbygning, og det kan derfor i den sammenhæng være værd at prøve et par modeller for at finde den helt rigtige. Sadler kan variere i bredden, materialet og opbygning, og findes i mange tusinde udgaver.

 

Du bør desuden være opmærksom på at sædehøjden er korrekt. Når pedalen er i bund bør dit ben være let bøjet, men næsten strakt. Nogle har brug for yderligere indstilling, men generelt kan denne tommelfingerregel benyttes, så du kan slippe for ondt i ryggen på cyklen og på kontoret. Tjek desuden at din sadel sidder vandret. Cykelsadler kan vinkles ret meget både tilbage og fremad, men bør generelt sidde vandret for den bedste position og ergonomi.

 

Sæt styret højere op

 

Udover justeringen af din cykelsadel, kan du overveje muligheden for at sætte dit styr højere. Mange får ondt i ryggen fordi deres position er for foroverbøjet på cyklen, men med et højere styr burde problemet være løst. Mange cykler kan justeres i højden med et hurtigt skru på en bolt, på andre er man nødt til at skifte frempinden, som den kaldes, der holder styret. Med et højere styr kan du sidde mere oprejst på din cykel, og dermed skåne ryggen og lænden for yderligere belastning. Denne justering er ofte effektiv, og kan sammen med den rigtige cykelsadel skabe en markant bedre ergonomi på din cykel.

 

Væn dig til din cykel

 

Mange oplever ondt i ryggen når cyklen skiftes ud til en ny. Heldigvis forsvinder ubehaget for de fleste efter et par ture i sadlen. Derfor er det vigtigt at få brugt sin cykel hyppigt, så ens krop vænnes til positionen og du slipper for ondt i ryggen når du cykler og når du arbejder. Selvom den nye cykel måske føles anderledes, er det for mange blot et spørgsmål om tilvænning.

Kategorier: Artikler

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *